I dag rider man af etiske grunde ikke efter en rigtig ræv mere, men derimod har man en forrytter – der har en rævehale bundet i hatten og så ride alle efter denne forrytter.
Det er forbudt at overhale ræven indtil det sidste stykke før mål, hvor der bliver givet signal og så skal der spurtes igennem, hvis man vil vinde.
Det gælder dog ikke kun om, at komme først i mål.
Før selve målstregen er der en lang række forhindringer, som man skal passere. Ved de lidt større jagter, er der ved de svære forhindringer sat en lettere forhindring op også. Det står så rytteren frit for, at vælge at tage den mindre forhindring, hvis hest eller rytter er uerfaren i jagtridning, hestens eller rytterens kondition er for dårlig eller en af dem er ved at være træt. Det giver naturligvis færre point at vælge den lette forhindring.
Hvis man rider mindre jagter er det som regel tilladt at ride udenom forhindringen i stedet.
Der findes mange skovtursryttere, som benytter sommerens jagter til at komme ud og opleve noget sammen med deres heste og derfor deltager i nogle jagter i løbet af sæsonnen. Det er en god måde at være med på også fordi der næsten altid er plads til alle i sådan et opløb og at man kan få lov til at ride udenom forhindringerne og dermed bare ride med i feltet sammen med de andre ryttere og heste.
Mange gange kan det at deltage også være så rigelig en udfordring for specielt rytteren. Hvis man ikke har en yderst velopdragen og rolig hest, så kan en jagt godt være temmelig lang.
Nogle heste bliver så ophidset af bare at være med i feltet, at de nærmest bliver ustyrlige. En sådan hest er der ingen grund til at begynde at styre på forhindringerne. Hesten kan være så fokuseret på resten af feltet, at den slet ikke koncentrerer sig om forhindringerne.