Der findes et stort udvalg af forsikringsselskaber der tilbyder hesteforsikringer og der er stor forskel på både pris og på de produkter der tilbydes. Man bør derfor vælge det selskab hvor man tegner sin hesteforsikring med stor omhyggelighed og hvis der er mulighed for det, så kan man med fordel trække på erfaringer fra bekendte i omgangskredsen eller undersøge forsikringsselskaberne på de forskellige hesteforums på nettet.
Personligt har jeg selv de bedste erfaringer med det gamle forsikringsselskab Kusdos – i dag opkøbt af Codan. Senest har jeg stiftet bekendtskab med firsthorse og det har jeg faktisk ganske udmærket erfaring med. De har ikke altid været for hurtige til at tilbagebetale erstatningen, men den er dog kommet uden vrøvl eller problemer.
Man kan tegne en lang række forskellige hesteforsikringer og hvad der er nødvendigt er op til den enkelte at vurdere. Selv vil jeg til hver tid anbefale, at man tegner en uanvendelighedsforsikring og en dyrlægeforsikring. Uanvendelighedsforsikringen er egentlig ikke tvingende nødvendig, men det er dyrlægeforsikringen (også kaldet sygeforsikring) i mine øjne og denne kan ikke tegnes, uden at der er tegnet uanvendelighedsforsikring på hesten.
Her har jeg listet en del af de hesteforsikringer, det er muligt at tegne på en hest.
Uanvendelighed:
Uanvendelighedsforsikringen dækker hvis hesten ikke mere kan bruges til det formål, som den var tiltænkt. Når man tegner en uanvendelighedsforsikring på hesten, så skriver man i forsikringspapirerne, hvad hestens formål er. Formålet med brugen af hesten kan være avl, ridehest, travløb og meget andet. Hvis hesten uanvendelighedsforsikres som ridehest, så kan hestens forsikringssum erstattes, hvis hesten dør eller hvis hesten kommer til skade, så den ikke længere kan benyttes som ridehest.
Hvornår kan jeg få udbetalt min forsikring?
Hvis hesten dør af sig selv eller hvis hesten aflives i henhold til dyreværnsloven, så får man altid udbetalt forsikringssummen på en uanvendelighedsforsikring uden problemer.
Der hvor der kan opstå problemer i forbindelse med udbetaling af uanvendelighedsforsikringen på en hest, er hvis hesten har en skade, som er svær at påvise overfor forsikringsselskabet. Det kan være en hest, som gennem meget lang tid har været urent gående, men hvor dyrlægen ikke kan stille en diagnose. I et sådant tilfælde kan forsikringen kræve, at der bliver stillet en diagnose for at forsikringen kan udbetales. Hvis ejeren ikke har en sygeforsikring på hesten, så kan sådan en sag gå hen og blive en rigtig bekostelig affære. Hvis man tegner en uanvendelighedsforsikring, så bør man samtidig tegne en dyrlægeforsikring med lille selvrisiko, da en udredning eller behandling af en hest meget let kan løbe op i 15.000 kr. Og det er vel at mærke, hvis dyrlægen umiddelbart kan stille en diagnose, så en evt. behandling kan sættes i gang.
Dyrlægeforsikring
En dyrlægeforsikring dækker udgifter i forbindelse med sygdom hos hesten. Den dækker ikke den årlige vaccination, tandraspning og andre forebyggende undersøgelser og behandling.
Der er rigtig stor forskel på dækningen af sygeforsikringerne og også på selvrisikoen og det er derfor meget vigtigt at kigge sig rigtig grundigt for, inden man køber sin sygeforsikring til hesten.
En sygeforsikring koster lige fra omkring 1000 kr. pr. år og op omkring 4000 kr. pr. år.
Nogle forsikringer dækker kun 60 % af dyrlægeregningen, mens andre dækker 100 %.
Selvrisikoen ligger på alt lige fra 3000 kr. og ned til ingenting.
Samtidig er der oftest loft over sygeforsikringssummen og dette loft er forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Dog er der næsten alle steder et loft, der hedder hestens forsikringssum.
Disse dyrlægeforsikringer kan virke ret dyre, men når man lige pludselig står med en regning fra dyrehospitalet på 20.000 kr. Så er man lykkelig for, at man har tegnet en dyrlægeforsikring – uanset om denne kun dækker 60 % eller 100 %.
Livsforsikring:
Hesten forsikres for dens formodede salgsværdi og forsikringen kan udbetales, hvis hesten skal aflives i henhold til dyreværnsloven.
En livsforsikring dækker ikke, hvis din hest får skader, som ikke gør, at man kan konkludere, at det er i strid med dyreværnsloven at lade hesten leve. Det vil sige, at man skal kunne bevise, at hesten lider blot ved at leve et frit hesteliv, hvor den er i boks og på fold. Hvis hesten fx har ondt i et ben og halter hele vejen til og fra folden og på folden, så vil man kunne sige, at hesten lider og derfor bør aflives i henhold til dyreværnsloven og man vil som hesteejer derfor få udbetalt sin forsikringssum.
Hvis hesten fx ikke halter til og fra fold og heller ikke halter, hvis den ikke løber alt for meget rundt, så kan det være meget svært at beslutte om hesten lider. Din egen dyrlæge vil måske sige, at hesten lider mens forsikringsselskabets dyrlæge måske vil mene, at hesten har et ganske udmærket liv uden unødig lidelse. I den situation vil du ikke kunne få din forsikringssum ubetalt, da det i sidste ende er forsikringen der bestemmer. Man kan så som hesteejer vælge at lade hesten aflive og derefter tage slagsmålet med forsikringen og man kan også være heldig at vinde en sådan sag. Men man skal være meget opmærksom på, at der i langt de fleste kontrakter står, at hesten ikke må aflives uden samtykke fra forsikringen.
I de tilfælde hvor hesten kommer akut til skade, da er enhver dyrlæge i sin fulde ret og også påkrævet at tage øjeblikkelig affære. Så hvis din hest står fx med et brækket ben, så skal og må dyrlægen aflive den på stedet og forsikringen skal udbetale dig din forsikringssum. Der kan dog også være akutte tilfælde, hvor denne regel ikke gælder 100 % – fx ved tarmslyng. Mange vil ikke udsætte deres hest for en tarmslyngsoperation, da der er rigtig mange tilfælde, hvor hesten ikke slipper godt fra sådan en og desuden er sådan en operation en meget dyr affære og mange vil derfor vælge at aflive hesten i stedet. Men hvis man har en forsikring, så <b><i>skal</i></b> man faktisk behandle hesten så vidt det er muligt. Derfor er det også altid en god ide, at man tegner en dyrlægeforsikring sammen med den livsforsikring eller uanvendelighedsforsikring man tegner – ellers skal man nemlig selv betale for disse meget omkostningstunge behandlinger.
Ansvarsforsikring:
En heste ansvarsforsikring er i dag lovpligtig. Den dækker hvis hesten laver skade på andre eller andet.
Rytterulykkeforsikring:
En rytterulykke forsikring dækker alle der har lovligt omgang med hesten. Laver hesten noget så andre personer kommer til skade, så dækker denne forsikring. Dækningsgraden afhænger af forsikringsselskabet.