Trollingfiskeri kræver temmelig meget udstyr. Først af alt, så skal man have en båd.
Det er meget sjældent, at man kan låne sig frem til en båd og derfor er dette desværre noget, som man kommer til at tælle med i ”grejkassen” når man går i gang.
Desuden skal der indkøbes fiskestrænger, fiskehjul, stangholdere og endegrej.
Hvordan foregår trollingfiskeri
Man monterer først det endegrej, som man gerne vil fiske med på sin riggede fiskestang. Man kan benytte flere forskellige former for endegrej, men blink og woblere er det, som jeg selv har mest erfaring med.
Man sætter herefter sin fiskestang fast i en stangholder og enten klipser man sin line fast i en downrigger og ellers benytter man fx en dipsy diver. Både en downrigger og en dipsy siver benyttes til at trække endegrejet – agnen ned i den dybde, som man ønsker at fiske i.
På denne måde sætter man flere og flere stænger i vandet, mens man langsomt sejler fremad. Man skal altid sørge for at tage alle sine liner ind, inden man tager farten for meget af båden for ikke at snakke om at ligge helt stille.
Linerne fra stængerne bliver holdt på plads af en lille klemme i downriggeren eller i en udløser i dipsy diveren og når der kommer modstand på linen, så hopper denne ud og man kan på den måde se, at der er fisk eller andet på krogen.
Når en trollingbåd rigtigt er rigget til, så kan der stå stænger til mange sider og hvis man så går i en større stime af fisk, så kan det give en værre ballade med linerne.
Al den tid, hvor der ikke er fisk på, kan man sidde og slappe af og nyde turen og når der så kommer fisk på, så skal man være hurtig og få styr på fisken, så den ikke tager turen på tværs af alle linerne. Nogle gange kommer der fangst på flere stænger på en gang og så kigger man på, hvilken stang som ser ud til at opføre sig mest vildt og så starter man med den. Det gør man dels for at få den største og sjoveste fisk ind først og for at den ikke laver alt for meget ballade på de andre stænger.
Hvis man er flere om bord og kun har fangst på en stang, så sørger de andre for at få løsnet de andre stænger og tage linerne ind. Den som har stangen med fisken på, holder bare linen stram og venter med at hive fisken ind, indtil de løse liner er væk.
Hvis man gerne vil trollingfiske, så kan det varmt anbefales, at man tager med nogle erfarne ud de første gange, da der er ret meget, som skal læres og det er temmelig dyrt at lave for mange fejl.
En downrigger koster typisk omkring 5000 kr. da man er nød til at have den med metertæller på og man har oftest monteret en downrigger i hver side af båden. Hvis man ikke har styr på sin dybde og kommer til at sejle ind på for lavt vand, så kan downriggerne komme til at sætte sig i bunden. Med lidt held, så er det kun downriggerne, som tager skade og ruden så kan det gå ud over både skrue og båd.