Billig bekæmpelse af alger i havebassinet


Langt de fleste der er ejer af et havebassin, har på et eller andet tidspunkt været ude for at have problemer med alger i havedammen. Der er mange måder at løse dette problem på og lige så mange holdninger til dette.
Min erfaring er, at langt den bedste måde at løse problemet med alger i havedammen på, er ved at forebygge alger i havebassinet. Dette kan gøres ved at anskaffe sig nogle gode vandplanter. Dette kan gøres ved at anskaffe sig nogle gode vandplanter og ved at sørge for, at der er balance mellem antallet af fisk, mængden af vand, bassinpumpens størrelse og antallet af vandplanter.
For at bekæmpe alger i havebassinet, så skal man have mange og forskellige vandplanter i dammen. Nogle vandplanter som for eksempel vandpest, papegøjefjer (Myriophyllum aquaticum) og hestehale (Hippuris vulgaris ) er vandplanter som vokser nede i vandet og som er rigtig gode til at optage den næring, som dannes fra affaldsstoffer fra dammens fisk og frøer.


De næringsstoffer som alger lever af, er de samme som vandplanterne lever af og ved at have tilpas mange vandplanter, er der ikke så meget næring tilbage til algerne og disse dør eller kommer slet ikke. Algeproblemer skyldes også i høj grad mængden af lys, der rammer vandet og det er derfor vigtigt at have ca. halvdelen af vandoverfladen dækket af planter. Da vandpest, papegøjefjer og hestehale vokser nede i vandet, kan disse planter ikke dække for lyset og man skal derfor have flydeplanter i havedammen. Flydeplanter kan være krebseklo, åkander eller en flydende planteø. Man kan finde rigtig mange billige vandplanter online og spare mange penge på den måde i stedet for at købe vandplanter i sit lokale havecenter. Havecenteret kan slet ikke sælge vandplanterne til samme pris som online, heller ikke selvom de har tilbud på vandplanterne. En åkande kan man få på tilbud til omkring 200 – 250 kr. i havecenteret men online kan man sagtens finde dem til næsten den halve pris.

Hvis uheldet er ude og man har fået rigtig mange alger i sit havebassin, så kan det være nødvendigt at benytte kemisk algebekæmpelse for at komme i bund med algerne. Også her er der rigtig mange penge at spare på at købe online.


Bogmærk Permalink.

Skriv et svar